Singapore er berømt/berygtet for sine kæmpebøder.
     
Denne bøde må nok tage prisen som den mest overdrevne i Singapore. Billedet er fra den lokale stump jungle, Bukit Timah Nature Reserve.   Ham til højre kan nok ikke slippe med en bøde. I Malaysia findes der et tilsvarende skilt, men dér har lovovertræderen taget benene på nakken, og man kan nok gætte, hvad der skal til at ske med ham. Da der var godt med politi i nærheden, kunne jeg desværre ikke forevige det skilt.
     
     
Dette og de næste billeder er fra Boon Lay MRT-station.   Heldigvis bliver reglerne ikke håndhævet helt så strikst, som man kunne tro. For eksempel er jeg endnu ikke blevet grebet i "fumlegængeri".
     
     
Jo, den er god nok: 1000S$ i bøde for at smide affald. Rygeforbudet, der gælder alle offentlige steder, bliver heldigvis overholdt.