Efter årtiers krig, borgerkrig, rædselsregime og uro hersker der endeligt nogenlunde fred i Cambodia. Men landet er stadig stærkt underudviklet og fattigt.
     
Hovedvejen på den thailandske side af grænsen.   Hovedvejen på den cambodianske side af grænsen.
     
     
Her skal man i banken i Siem Reap, og så må man ikke engang medbringe lidt isenkram til at beskytte sine penge!   Så er de dog lidt mere medgørlige i guest house't.
     
     
Ankor i nærheden af Siem Riep var hovedstad i Khmerernes rige fra ca. 800 til ca. 1400. Byen havde op mod en million indbyggere. Alle andre bygninger end templerne var bygget af træ og er derfor forsvundet i dag. Der står dog et stort antal mere eller mindre velbevarede templer af sten tilbage. Langt det mest kendte er Ankor Wat, der er Cambodias nationalsymbol og er afbildet på landets flag. Dette billede er fra Bayon-templet. Alle templets tårne har et smilende ansigt på hver side. Der er nogenlunde enighed om, at ansigterne er afbildninger af Kong Jayavarman VII (regerede 1181-1220), der beordrede templet bygget.   Denne scene fra reliefferne, der når hele vejen rundt om Bayon-templets ydermure, forestiller søslaget i 1177 mellem Khmererne og Chamerne fra det sydlige Viet Nam.
     
     
De fleste trapper er så stejle, at man snarere klatrer end går op ad dem.   Nogle af templerne har været overladt til sig selv i junglen. For tre måneder siden faldt der et stykke af taget ned på dette sted i Ta Prohm-templet.
     
     
Ankor Wat i det sene eftermiddagslys.   Ankor Wat spejler sig i en dam kort før solopgang dagen efter.
     
     
Endnu et billede.   Og endnu et.
     
     
Den tidlige morgensol skinner ind i Ankor Wats øverste etage.   Tidligt om morgenen er der næsten ingen turister.
     
     
Månen og to af Ankor Wats tårne.   Hele Ankor Wat-templet er enormt.
     
     
Ankor Wat fra adgangsrampen.   Souvenir- og drikkevaresælgerne, der først og fremmest er børn, er ved at drive turisterne til vanvid. Heldigvis er de forment adgang til selve templerne, men så snart man vover sig ud derfra, er der en hel gruppe omkring en. Jeg har nok lige lovligt mange Cambodia-T-shirts nu, for hvem kan ikke se det urimelige i at købe fra én og ikke fra de andre, som disse med tårer i øjnene ikke er sene til at gøre opmærksom på. Nogle af børnene, som disse to piger, taler utroligt godt engelsk.
     
     
Et træ er ved at få overtaget i kampen med et tempel.   Nogenlunde sådan må det se ud, når man opdager et tempel skjult i junglen.
     
     
Templerne har et skelet af laterit (billedet) dækket af et lag sandsten.   En passende baggrund for et spil Whist.
     
     
Ca. 15km sydvest for Siem Riep stikker Phnom Krom-bakken umotiveret op af det ellers pandekageflade landskab. Herfra er der udsigt over Tonlé Sap, Cambodias største sø.   På dette billede kan man skimte en flydende landsby strække sig ud i søen. Landsbyen er beboet af etniske vietnamesere.
     
     
I regntiden har Mekong-floden ikke kapacitet til at lede alt vandet til havet. En del af det flyder "baglæns" op af en sideflod til Tonlé Sap, det svulmer op til dobbelt størrelse. Man kan tydeligt se de oversvømmede områder på dette og de foregående billeder.   Meget af persontransporten i Cambodia foregår tilsyneladende på ladet af en pick-up.
     
     
Vi kørte heldigvis med minibus videre til Phnom Penh fra Siem Riep, hvilket nok var en ganske god investering, vejens tilstand taget i betragtning...   Nogle børn på vej hjem fra markarbejde.
     
     
Beboelseshytter af denne størrelse er almindelige på landet.   Rismark.
     
     
Der fiskes tilsyneladende i ethvert vådområde.   Mellem rismarkerne kan der lige passes en kokospalme eller to ind.